Kriterier for at søge puljen:
Puljen kan kun søges af grupper af unge i alderen 11-18 år som går i skole eller bor i Odense.
Pengene der søges skal være fællesskabende for en bred gruppe af unge fra Odense. Det betyder, at der skal være minimum 2 forskellige fællesskaber, der får glæde af aktiviteten I søger støtte til.
F.eks. På tværs af klasser og årgange, eller sportsforeninger, eller fritidshold i ungdomsskolen. Det vigtigste er, at unge mødes på tværs af klasser, skoler eller lokalområder.
Pengene skal have et fællesskabsstyrkende formål, hvor der bliver mulighed for at styrke fællesskaber og skabe nye venskaber.
Der kan maks. søges 5.000 kr. til en ungeaktivitet. En forudsætning for at få bevilliget penge fra puljen er, at ansøgerne også selv betaler en del af udgifterne i forbindelse med afholdelse af aktiviteten.
Hvis der skal afvikles en aktivitet, som UngOdense kan hjælpe med at stå for med eget udstyr og personale, skal UngOdense til enhver tid have 1. ret til at stå for afvikling af aktiviteten.
F.eks. Hvis man ønsker et diskotek til en Gallafest for et ungemiljø på en skole eller et foreningshold.
Der kan ikke søges midler til aflønning af lærere og øvrige personaler, men i ansøgningen kan I ønske, at der fra ungdomsskolens side stilles 1-2 medarbejdere til rådighed i forbindelse med afvikling af aktiviteten.
Såfremt der søges midler til materialer og udstyr i forbindelse med afvikling af en aktivitet, vil dette udstyr efterfølgende skulle indgå i en fælles “materialebank” i UngOdense, så andre unge-grupper kan få glæde af samme udstyr ved andre lejligheder.
Udstyret vil efterfølgende kunne lånes til en symbolsk vedligeholdelses-pris eller gratis til aktiviteter i UngOdense.
Det skal være unge, der står for planlægning og afvikling af aktiviteten. Som udgangspunkt skal de unge bestemme indhold og form på aktiviteten. Der må gerne være en voksen, som sidder med i jeres planlægningsgruppe og hjælper jer med at udfylde ansøgningen samt vejleder jer i at tage beslutninger. Dog bevilliger vi kun udstyr og penge til ungemotiverede initiativer.
Hvis I ikke har den voksenhjælp I har brug for, så finder vi med glæde en voksen til at hjælpe jer blandt vores personale i UngOdense.
VIGTIGT AT BEMÆRKE:
Såfremt der søges penge til udstyr, diskotek og DJ eller lign. i forbindelse med afholdelse af en aktivitet, forbeholder UngOdense afd. Syd sig ret til at løse opgaven med eget udstyr og personaleresourcer.
Kun hvis ungdomsskolen ikke kan løse opgaven, kan man vælge at benytte andre til at løse opgaven.
Diskotek hos UngOdense med DJ koster 3500,- kr. for en aften.
Initiativpuljen kan ikke søges til/af:
Klassearrangementer, som kun kommer én lukket gruppe til gode. Der skal som minimum være et ungemøde mellem 2 forskellige fællesskaber.
Pengene kan ikke søges af ungegrupper som enten ikke går i skole eller deltager i en foreningsaktivitet i Odense.
Det skal være unge, der søger og som er de primære arrangører i projektgruppen og ansøgningen.
Øvrig information:
I puljen er der afsat 50.000 kr. til aktiviteter årligt.
Pengene bliver bevilliget på baggrund af drøftelse i ungegruppen ”Ung Med Mening” i UngOdense afd. Syd ud fra ovenstående kriterier.