Odense Fælleselevråd består af 2-4 elevrødderne fra de 34 odenseanske folkeskoler. Fælleselevråddets opgave er at være talerør for alle lokale elevråd på folkeskolerne i Odense Kommune. Fælleselevråddet vælger hvert skoleår en bestyrelse med 4 elevrepræsentanter fra hver af de 3 børn- og ungeregioner i Odense. Hvert skoleår afholdes der 4 fælles elevrådsdage, hvor omkring 100 unge diskuterer forskellige emner, som fylder for unge. Herudover er der en valgdag i maj/juni, hvor alle folkeskoleelever i Odense Kommune kan stille op til OFE bestyrelsen.
Elevrådsdage:
September: Do the talk Camp. Elevrådsdag med mulighed for overnatning i samarbejde med UngOdense.
November: Elevrødderne møder Rådmand/rådkvinden i Byrådssalen på Rådhuset.
Marts: Elevrødderne mødes og arbejder med relevante emner samt planlægger kommende elevrådsvalg og bestyrelsesvalg.
Maj/Juni: Valg til OFE bestyrelse for efterfølgende skoleår.
Formålet med Odense Fælleselevråd er, at fremme og styrke elevdemokratiet i Odense og at arbejde for odenseanske folkeskoleelevers uddannelsespolitiske interesser.
Fælleselevrådet skal være en inspirationskilde for elevrådsarbejdet på alle kommunens folkeskoler, samt styrke kommunikationen mellem elevråd og Odense Kommune.